Disciplin er respekt for din drøm

Disciplin handler ikke om at "holde sig selv i et jerngreb" eller om at "tvinge sig selv". Den handler om respekt. Respekt for din drøm, for dit mål, for det fremtidige jeg, du gerne vil blive. Hver gang du gør det, du har planlagt, siger du til din drøm: "Jeg ser dig, jeg respekterer dig, jeg er på vej til dig". Hver gang du springer fra, siger du til den: "Jeg er ligeglad med dig". Og du skal ikke bedrage dig selv med ordet "senere". "Senere begynder jeg at træne", "senere går jeg i gang med kurset", "senere, når inspirationen kommer". Inspirationen kommer til dem, der allerede arbejder. Ikke til dem, der venter. Hvis du ikke kan lave én side nu, laver du heller ikke 300 senere. Hvis du ikke kan stå op af sengen til en opvarmning, bygger du ikke en krop. Hvert "senere" er et lille forræderi mod det menneske, du gerne vil blive. Se ikke på det som en begrænsning af din frihed, men som en kærlighedshandling mod dig selv. Ikke mod det dig, der lige nu vil ligge ned. Men mod det dig, som om 10 år enten er blevet den, du drømte om at blive — eller står og kigger i spejlet og spørger: "Hvorfor respekterede du mig ikke dengang?". Disciplin er, når dagens dig tjener morgendagens dig. Uden den tjener du kun øjeblikket. Og øjeblikket er den billigste herre af alle.